Information fra viceværten

Varme:

Varmesystemet bliver serviceefterset torsdag 5.januar (vores VVS-firma "Charles Nielsen").
Ejendommen kan derfor midlertidigt være uden vand og varme nogle timer.

Rotter:

Der er kort før Jul blevet observeret rotter i et af vore kælderrum.
Kommunens skadedyrsafdeling er blevet kontaktet og problemet er foreløbigt løst.
Dog må det igen understreges at fodring af dyr (fx fugle og katte) er strengt forbudt – både i gården og haven. Foder og madrester tiltrækker netop rotter!


Storskrald og affald:

Igen har vi haft problemer med folk der 'glemmer' sine større genstande (storskrald) på ejendommens fællesarealer. Vi understreger igen, at hverken vicevært, bestyrelse eller skraldemænd rydder op efter dette!!
Den enkelte beboer har selv ansvaret for at bortskaffe dette.

Renovationsfolkene afhenter kun affald (fra affaldspladsen oppe ved porten), der betegnes som:

  • Husholdningsaffald (køkkenaffald m.m.)
  • Pap og papir (adskilte beholdere)
  • Glas og aluminiumsdåser (glascontainer)
  • "Farligt affald" (kemikalier, malingsrester, udbrændte el-pærer, m.m.)
  • Batterier (opsamlingsstander)

Der må under ingen omstændigheder placeres ting på og ved affaldspladsen - heller ikke midlertidigt!
Dette er en arbejdsplads for renovationsfolk - ikke en losseplads!
Venligst respekter dette!

Ca. 2 gange årligt (oftest i forbindelse med annoncerede arbejdsweekender - forår/efterår) vil ejerforeningen organisere storskraldscontainer til behovet for større udsmidningsgenstande.

Powered By EjerWeb